Far og søn


Far og søn
Lars Heiberg og Poul Mathisen har til udstillingen lavet en fælles installation, betegnet ”om og i naturen”, hvor landskabet er omdrejningspunktet. Lars Heiberg er opvokset i det gamle mejeri i Hjerm, som er Poul Mathisen barndoms hjem og bolig i dag. Poul Mathisens maleri er inspireret af den jyske natur, som han har brugt som motiv i 65 år. P. Mathisen får stor hjælp til at finde frem til de klangfulde farver gennem naturen ved at lytte til jazzmusikken. Lars Heiberg bor og arbejder i København. Han skildre naturen gennem natur turist brochurens billede materiale, som han river i stykker og sammensætter på ny - og nye naturoplevelser og landskaber opstår. Lars Heiberg har valgt at vise to generationers blik på naturen for at sætte de to optiker i spil overfor hinanden, med hver deres opfattelse og opdragelse indenfor kunsten. Mathiesen går ud i naturen for at finde motivet, opfange lys-spillet, for derefter at bearbejde det i sit atelier, hvor Lars Heiberg bruger byens opfattelse af naturen, i form af brochurer om det danske landskab. Dermed bliver den sanset naturoplevelse sat op i mod den poppede og iscenesatte ide om naturen.


Lars Heiberg og Poul Mathisen


Lars Heiberg og Poul Mathisen

PRESSEMEDDELELSE/INVITATION TIL ÅBNING LOCAL HEROES på Vestjyllands Kunstpavillon.

Med udstillingen LOCAL HEROES som startskud ønsker den nyåbnede Vestjyllands Kunstpavillon nu at bidrage til fornyelsen og udviklingen af det regionale kunstfaglige miljø i Jylland. De inviterede kunstnere har en bred kunstnerisk erfaring bag sig og alle er enten bosiddende eller født/opvokset i Jylland. Fælles for de udstillende er at de danner et forgrenet netværk gennem hele Jylland. For at understrege ønsket om dannelse af nye relationer, er hver kunstner blevet bedt om at invitere en gæst – en ”lokal helt” - som har virke herhjemme eller i udlandet, og som alle har dét tilfælles at de bor eller arbejder i relation til provinsen. Det er blevet til en udstilling på tværs af generationer, nogle er nyuddannede fra Kunstakademier i ind- eller udland mens andre er etablerede navne på kunstscenen. Af de nyuddannede kan specielt nævnes Anna Bak som er født og opvokset i Tarm, Ringkøbing. Hun er i efteråret også aktuel på udstillingen EXTRACT 2012 på Kunstforningen Gl. Strand i København. Udstillingen rummer værker af i alt 25 kunstnere i medierne skulptur, foto, video, maleri, objektkunst, animation mm. Der er ingen fælles tema i de udstillede værker udover kunstnernes egne relationer til Jylland. Udstillere: Lene Desmentik, Jette Ellgaard, Sophie Hjerl, Karen Havskov Jensen, Eva Merz, René Schmidt, Søren Taaning, Klavs Weiss, Sophus Ejler Jepsen, Lisbeth Hermansen, Thomas Wolsing, Lars Heiberg. Gæsteudstillere: Björn Hegardt (Norge), Solvej Dufour, Andersen, Sonja Lillebæk Christensen, Akiko Ikeda (Japan), Lars Ejlskov, Morten Alsinger, Poul Schøbel, Jens Ardal, Anna Bak, Leena Sillenpää (Finland), Molly Haslund, Kurt Tegtmeier, Poul Mathisen. NB! Den sidste weekend i udstillingsperioden er der performance ved Molly Haslund - lørdag og søndag den 27. og 28. oktober - begge dage kl. 14:00. Udstillingens sidste dag er søndag den 28. oktober 2012. Alle er velkomne. Med venlig hilsen Vestjyllands Kunstpavillon Sportsvej 3, 6920 Videbæk Åbningstider: Tirs-søn kl. 13.00 - 17.00. Mere info: www.vestjyllandskunstpavillon.dk Vestjyllands Kunstpavillon er støttet af Statens Billedkunstråd





VESTJYLLANDS KUNSTPAVILLON
Sportsvej 3 Videbæk