Art Amoy

Jens Bohr, Alba Enström, Gustav Hansen, Finn Heiberg, Lars Heiberg, Jens-Peter Kellermann, Pontus Kjerrman, Anita Viola Nielsen, Lars Ravn, Morten Skovmand, Tong Wang og Claus Ørntoft deltager på Art Amoy Art Fair i Xiamen, Kina fra den 20. - 23. maj. Der forventes over 80.000 besøgende og over 300 medier fra ind- og udland vil være inviteret.

Corners deltagelse er muliggjort ved økonomisk støtte fra S.C. Van Fonden, stiftet af Daloons grundlægger S.C. Van.



Corner Udstillingen 2016



Lars Heiberg


Kunstnersammenslutningen Corner åbner sin årlige store udstilling lørdag 23. januar 2016 på Sophienholm i Lyngby.
32 af sammenslutningens kunstnere deltager sammen med seks gæstekunstnere i Corner 2016, der som altid har den fortællende figuration i centrum. Mange medier er i spil, og sanserne inviteres til udforskning af taktile udtryk i strikkede skulpturer, digitale tegninger, i maleri, grafik, tegning, keramik, foto, skulptur og installation. Værkerne fremstår som intense beretninger fortalt i små og store formater. Udstillingen er åben frem til søndag den 28. februar 2016.

Kvindelige kunstnere fylder ikke så meget i det offentlige rum, som deres arbejde berettiger til. Det ser
kunstnerne i Corner gerne ændret, så i år har sammenslutningen udelukkende inviteret kvinder med som gæstekunstnere. Corner glæder sig til at dele rum med Helle Baslund, Isabel Berglund, Linda Bjørnskov, Mia Nelle Drøschler, Ida Kvetny og Mie Olise. Flere af vores gæster har studeret i udlandet og bringer perspektiverne fra deres udenlandske ophold med til udstillingens fællespulje. Læs mere om gæsterne på Corners hjemmeside under Presse, hvor pressebilleder også kan findes.

Corner er blandt meget andet også rum for et generationsmøde. I år er yngste deltagende kunstner født i 1980 og ældste i 1926. Hver kunstner bærer et mærke af sin tid, der formidles i værket og til beskueren. Nutidighed er også at have fortiden med sig.

Installation i Norske Hytten og fællesprojekt på mezzaninen
Anita Viola Nielsen har til Corner 2016 skabt en stedspecifik malerisk installation om erindring og relationer. Med spejle, bannere og artefakter er Norske Hytten omskabt til et lille tempel, hvor man kan mindes, huske og sende tanker. Værket er tilegnet Michael, Anita Viola Nielsens bror, der kun blev 47 år. Mezzaninen indtages i år af Morten Skovmand, Egon Bjerg Nielsen og Bente Hansen med fællesprojektet “Mellemrummet”, der udforsker mellemstationerne i det kunstneriske arbejde på tværs af materialer, format og teknik.

Kunst på nettet.
Fra mandag den 25. januar vil udstillingens over 400 værker kunne ses på Corners hjemmeside www.corner.dk, hvor værkerne kan købes online i kunstnernes butikker.

På Corner 2016 udstiller: Henning Andersen, Elisabeth Bergsøe, Jens Bohr, Per Baagøe, Uffe Christoffersen, Daniel Enkaoua, Alba S. Enström, Helle-Vibeke Erichsen, Bente Hansen, Gustav Hansen, Merete Hansen, Ole Prip Hansen, Finn Heiberg, Lars Heiberg, Kjeld Heltoft, Elisa Jensen, Claus Handgaard Jørgensen, Jens-Peter Kellermann, Pontus Kjerrman, Kirsten Klein, Janne Klerk, Leif Madsen, Anne Marie Mejlholm, Anita Viola Nielsen, Egon Bjerg Nielsen, Hanne Sejrbo Nielsen, Mogens Nørgaard, Knud Odde, Lars Ravn, Morten Skovmand, Hanne Varming, Tong Wang og seks gæster: Helle Baslund, Isabel Berglund, Linda Bjørnskov, Mia Nelle Drøschler, Ida Kvetny og Mie Olise.

Kunstnersammenslutningen Corner stiftet i 1932 tæller i dag 49 kunstnere fra ind- og udland og er dermed Danmarks næststørste kunstnersammenslutning. Den årlige udstilling opbygges af kunstnere selv. Corners aktiviteter kan året rundt følges på www.corner.dk og på Corners facebook..

Corner 2016 er muliggjort ved støtte fra en række sponsorer. Tak til Toyota Fonden, 15. JUNI Fonden, AUGUSTINUS FONDEN, Frimodt-Heinke Fonden, Oticon Fonden og Knud Højgaards Fond og Trepilefonden og tak til Corners Venner.


Corner Udstillingen 2016



Corner in China
Den 23. oktober åbnede udstillingen Corner in China på Dalian Art Museum, hvor værker af tolv Corner kunstnere vises: Jens Bohr, Alba S. Enström, Gustav Hansen, Finn Heiberg, Lars Heiberg, Jens-Peter Kellermann, Pontus Kjerrman, Anita Viola Nielsen, Lars Ravn, Morten Skovmand,Tong Wang og Claus Ørntoft er repræsenteret med tryk, maleri og skulptur. Fire af kunstnere var rejst til Kina med værkerne.

De lokale medier har givet Corner udstillingen stor opmærksomhed med omtaler i aviser, radio og tv, og udstillingen er velbesøgt.


Gallerist Lanlan, Lars Heiberg, Else Marie Bukdahl, Alba S. Enström, Tong Wang og Lars Ravn på trappen til Dalian Art Museum


Lars Heiberg signerer katalog


Lars Ravn takker, Tong Wang oversætter og museumsdirektør for Dalian Art Museum, Wang Wei m.fl. lytter














Ny udstilling i Galleri Salling

Detaljer
Tid:Torsdag 20. august

I forbindelse med kulturmødet på Mors har Galleri Salling inviteret en række af kunstnersammenslutningen CORNERs kunstnere til at udstille i galleriet.

Udstillingen, tyvstarter Kulkurmødet på Mors med fernisering torsdag den 20. august om aftenen.

Corner er en af Danmarks ældste og mest anerkendte kunstnersammenslutninger. Gruppen består til daglig af 46 medlemmer, heraf en del er fra udlandet. Deres udstilling på Sophienholm trækker hvert år over 10.000 besøgende til det smukke udstillingspalæ ved Bagsværd Sø.

Fra tid til anden udstiller dele af gruppen andre steder – med de såkaldte Mini Corner-udstillinger. I galleri Salling udstiller således Jens Bohr, Alba E. Enström, Gustav Hansen, Ole Prip Hansen, Lars Heiberg, Claus Handgaard Jørgensen, Jens Peter Kellermann, Pontus Kjerrman, Janne Klerk, Kirsten Klein, Anita Viola Nielsen, Mogens Nørgaard, Lars Ravn og Morten Skovmand.

På Mini Cornerudstillingerne er det traditionen, at der stilles en opgave – et såkaldt benspænd. I Galleri Salling er opgaven, at hvert af de udstillende skal komme med et værk under titlen ”Generationsmøde”. Det er der blevet til en lille udstilling i galleriets boghandel.

I forbindelse med udstillingen udgiver Kunstnersammenslutningen Corner en PIX-IT bog: Lars Heiberg/Gustav Hansen – grit nu og før. Både Gustav Hansen og Lars Heiberg arbejder med grit i værkerne, men på måder der afspejler deres forskellige aldre. Gustav Hansen (født 1925) arbejder i klassisk stil med et grit, som han bygger sine oliemalerier op omkring. Lars Heiberg (født 1969) arbejder i sine skulpturer med 3-D print, hvor figuren bygges op på computer og bagefter printes i et plastmateriale omkring en indre og skjult hexameterstruktur. Den lille bog uddeles gratis i galleriet og på kulturmødet.

Udstillingen i Galleri Salling kan ses i alle weekender frem til 20. september.






Af Trine Ross Corner 2015

Vi skriver altså 2015, folkens!
Alt for mange af Corners kunstnere arbejder med et udtryk, der hører til for op til 100 år siden.
Corner 2015, Sophienholm ,

Nybrovej 401, Lyngby. Til 22. februar

♥♥

Fortiden er på mange måder fremtidens næring, men det kan ærlig talt tage overhånd. Og det gør det for frygtelig mange af sammenslutningen Corners kunstnere, der hårdnakket skaber værker, som burde have helt op til hundrede år på bagen. Men ikke har det.

Der er dog også enkelte positive takter på den årlige udstilling, der, siden Charlottenborg udviste kunstnersammenslutningerne, har fundet sted på Sophienholm, som ligger så smukt ved Bagsværd Sø. Således klæder Knud Oddes værker i særdeleshed Sophienholms farvesætning og proportioner. Stilsikkert fylder Odde (født 1955) sin egen lille sal med både grafik, maleri og fine papirarbejder, hvor rødorange gløder i mørket.

Sansen for farvernes indbyrdes forhold genfinder man hos Anita Viola Nielsen (født 1958), der dog har fået stillet en noget ringere væg til rådighed, gemt som den er på øverste etage i staldbygningen.

Nielsen arbejder både med akrylmaleri og udfører akvareller, og i begge materialer formår hun at fange cypressernes skygge, nattehimlens tyngde og det gyldne lys, der slår ind på en husmur i Athen. Motiverne er nærmest klassiske, men farveholdningen, penselføringen og det færdige værk befinder sig her i det 21. århundrede.

DET SAMME kan man i den grad sige om en af årets gæster på Corner, nemlig Anne Sofie Meldgaard (født 1974), der de seneste år har koncentreret sig om en seriøs opdatering af blomstermotivet. Stadig mere syrede fremstår hendes blade, grene og blomsterhoveder i potter, hvis mønstringer er gået amok.

Interessant er også Lars Heibergs serie af malerier, skabt på baggrund af fotografier fra en tur i det mest ikoniske USA med spillehaller, svømmepøle og storslåede landskaber. Heiberg (født 1969) maler nemlig ikke fotorealistisk, men lader i stedet sine farveflader ligesom sky hinanden, så der ses lidt tomt lærred mellem dem.

Derved understreges forholdet mellem forlæg og færdigt værk, og det er en teknik, han ser ud til at genbruge i sine små skulpturer, som jeg tror er fremstillet på en 3D-printer. Desværre får man ikke den slags helt basale oplysninger, hverken på udstillingen eller den tilhørende hjemmeside på nettet, hvilket er mig en gåde.

Lige så mystificeret er jeg over, at man har valgt at placere tre fine små malerier af Ulrik Møller underligt spredt i et gangareal, hvor det mest af alt ser ud, som om de skal forsøge af fylde væggen ud. Så vil man se Møllers malerier ordentligt, hvilket der er al mulig grund til, bør man i stedet unde sig selv en tur i det københavnske Galleri Tom Christoffersen, hvor Møller udstiller frem til 14. februar.

TILBAGE PÅ plussiden finder man Claus Hangaard Jørgensens små udsnit af hverdagen, hvor der ligger en rest melon i køkkenvasken og står bøger i bogreolen. Men så er det også stort set slut med de sjove, spændende og seværdige værker.

For der er langt mellem snapsene på Sophienholm, hvor Corner-kunstnerne, igen, alt for ofte har blikket fast rettet mod fortiden. Men vi skriver altså år 2015, folkens! Kunsthistorien kan bruges som afsæt og inspiration, men den bør altså aldrig blive en skabelon for et udtryk, der intet har med samtiden at skaffe.

Trine Ross

trine.ross@pol.dk





Af Tom Jørgensen Corner 2015



Corner 2015



Corner 2015

Forberedelsen til Corner 2015 begyndte umiddelbart efter afslutningen på Corner 2014. Hvilke projekter og hvilke gæstekunstnere skulle præsenteres næste gang? Sommerens sejllads med ekspeditionsfartøjet Rylen, hvor mange af Corners kunstnere deltog, har været en inspirationskilde for Per Baagøes totalinstallation, som på Corner 2015 kan ses i Norske Hytten på Sophienholm. Flere udstillinger vil senere følge af kunstnertoget. Læs mere her.

I valget af gæstekunstnere, som man kan læse mere om nedenfor, repræsenterer Kong Longzhen fra Kina en styrkelse af Corners mangeårige forbindelse til Kina.

Igen i år har udstillingen fundet velvillig støtte fra en række sponsorer. Tak til Statens Kunstråd, LB Forsikring, Toyota Fonden, 15. JUNI FONDEN, Frimodt-Heinke Fonden, Augustinus Fonden og Oticon Fonden og tak til Corners Venner.

Vi glæder os til at præsentere over 600 værker for vores publikum på Corner 2015. Vel mødt.

Praktiske oplysninger

Kunstnersammenslutningen Corner udstiller på Sophienholm, Lyngby, i perioden 18. januar og frem til 22. februar 2015.

Praktiske oplysninger
Udstillingsperiode: 18. januar – 22. februar 2015.

Sophienholm
Nybrovej 401
2800 Lyngby
Tlf.: 45 88 40 07

Åbningstider:
Tirsdag-søndag kl. 11 - 17. Torsdag kl. 11 - 19. Mandag lukket.

Transport:
Faste minuttal 22 og 52 fra Lyngby St. mod Sorgenfri med bus 191
Søndag den 18. januar 2015
Kl. 11: Udstillingen åbner for alle
Kl. 15: Annette Friisholm og Joost Schelling spiller barokmusik i Havesalen

Se hele programmet for ferniseringsweekend og udstillingsperiode her.

Offentlig rundvisning
Søndag 1. februar kl. 15.00
Søndag 15. februar kl. 15.00

Udstillere

I år udstiller 31 Corner kunstnere:

Henning Andersen, Elisabeth Bergsøe, Jens Bohr, Per Baagøe, Uffe Christoffersen, Daniel Enkaoua, Alba S. Enström, Mogens Gissel, Gustav Hansen, Merete Hansen, Ole Prip Hansen, Finn Heiberg, Lars Heiberg, Tove Hummel, Ole Sylvest Jadobsen, Claus Handgaard Jørgensen, Jacob Jørgensen, Jens-Peter Kellermann, Pontus Kjerrman, Kirsten Klein, Janne Klerk, Leif Madsen, Anne Marie Mejlholm, Ulrik Møller, Anita Viola Nielsen, Hanne Sejrbo Nielsen, Mogens Nørgaard, Knud Odde, Lars Ravn, Morten Skovmand og Tong Wang. Derudover deltager fire gæster: Elisa Jensen, Anne Sofie Meldgaard, Kong Longzhen og Heine Skjerning. Læs mere om vores gæster her.

Musik på Corner

Koncerter på Sophienholm i udstillingsperioden er inkluderet i entreen til Corner 2015. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Lørdag 17. januar kl. 17.00: Koncert med Josephine & The River Boys.
Søndag 18. januar kl. 15.00: Annette Friisholm og Joost Schelling spiller barokmusik.
Søndag 8. februar kl. 16.30: Koncert med værker af Carl Nielsen og Mozart.

Se mere om programmet her.

Børn på Corner
Igen i år inviterer vi udstillingens yngste gæster til at udforske kunsten på særlig vis og deltage i en konkurrence. Interesserede børn og forældre kan henvende sig salgsbordet på Staldloftet.


Lars Heiberg

Dagligdagens rum samt brugs- og forbrugsgenstande er hovedaktørerne i Lars Heibergs værker. I hans figurative og fortællende univers lades det velkendte med forunderlige og til tider foruroligende undertoner, som vokser frem af sammenstød og overblændinger mellem forskellige stilarter og modsætningspar som natur-kultur, privat-offentligt, kunst-design.

Med afsæt i privatsfærens intime interiør og æstetik inviterer Lars Heibergs værker inden for i typiske køkkener, stuer og soveværelser fra de små hjem rundt om i landet, beboet af møbler, kitschet nips og ikoniske emballager fra supermarkedets vareudbud. Den almindelige motivverden kombineres ofte med en kompleks og konceptuel rumopfattelse, som fx når figurative elementer fusioneres med geometriske mønstre og farvefelter, der vækker associationer til tapet, porcelæn, lommetørklæder eller gardiner og skaber illusionen af forskellige dybder, som sameksisterer på billedfladen.I sit arbejde spænder Heiberg bredt over maleri, grafik, akvarel, installation, fotocollage og skulptur, der stilistisk og ikke uden en vis ironi lægger sig mellem pop og nostalgi. Gennem sammenbringelsen af dekorative elementer, forbrugskultur og historiske referencer tilbyder værkerne et koncentreret blik på vores måde at leve og indrette os på, men åbner samtidig op for overvejelser af social og politisk karakter samt over hvilken rolle kunsten spiller i vores hverdag.




Corner 2014


Af. Iben Friis Jensen

ibfj@faa.dk




VELKOMMEN TIL
LARS HEIBERG Af Jens Bohr

Maler, grafiker, installations- og videomager; som jeg glæder mig til at se på Corner og hermed byder varmt velkommen som gæst på årets udstilling!

De fleste billedkunstnere tager udgangspunkt i en eller flere igangsættende, tilbagevendende symboler eller ting. Det kan være biler, både, kaniner, tigre, fugle, folk i flok, naturscenerier, havet, himlen, byen, rejser m.m. Undskyldninger for at bringe mere eller mindre tydelige historier ud gennem deres værker. Corners medlemmer er som flest, kunstnere med et figurativt genkendeligt bud på hvordan deres verden ser ud.
Lars Heibergs univers er præget af alle de små ting, vi alle sammen oplever i hverdagen. Piktogrammer, emballager, møbler, dagligdags inventar. Ofte med et anstrøg af indsamlet kitch. Hans billedverden er fyldt med sådanne almindeligheder, som han samler sammen i helstøbte udstillinger.
Det kan være inventar fra noget, der ligner en bedsteforældregenerations bolig; som en nylig afholdt udstilling i Møstings hus. Hvor han med megen finurlighed fyldte de fire rum med malerier og træsnit, der skildrer en sådan verden. F.eks. en væg med små runde malerier, der hver især var malet som små morsdagsplatter bl.a. - Var der fiskere med skæg, blå landskabstallerkener, fiskerbåde, fugle i buske? Et righoldigt mylder af den slags tallerkener, der hænger på væggene rundt om i mange små hjem. Et soveværelse med dobbeltseng i næsten naturlig størrelse, i rummet hvor der også var plads til dracula- og weekend-sex-blade.
Alt sammen malet med et let løst strøg; af og til suppleret med et overliggende træsnit. Kombinationer i et legende billedsprog, nogle gange brudt med andre planer, farver fra et tredje sted.
En af mine favoritter var Køkkenet, hvor opvaskemiddel, grydesvampe, børster m.m. hang svævende i luften som bobler i rummet over køkkenbord og vask. En sidevæg fyldt med små enkeltmalerier af smør, mayonaise, skiveskåret pålæg, ketchup, Jaca-bov – emballager anbragt sirligt i orden, som familieportrætter med megen elegance. Det var en rigtig dejlig udstilling gennemstrømmet af gennemgående en glæde ved at iagttage dagligdagen; på en måde et helt almindeligt sted, så almindeligt at det bliver ganske usædvanligt og overraskende genkendeligt.

Mest af alt holder jeg af hverdagen

Jeg stiller lige 5 spørgsmål som Lars selv kan besvare:

Er det i virkeligheden ikke bedsteforældregenerationen, men din selv egen verden, eller et sted i Jylland?

De fleste af mine motiver kommer fra hjem, som jeg er kommet i eller har besøgt - fra Jylland og Sjælland hos unge, gamle, familier og venners hjem


Jeg har et katalog fra din udstilling CAMP – det ser ud til, at du har en stor og mangfoldig samling ting, et samtidsmuseum, kan man sige det?

Kataloget CAMP er en iscenesættelse af mine malerier i forskellige private hjem, hvor maleriet bevæger sig fra et medie – maleriet - til et andet - fotografiet.

Der er også mange kuber og cirkler, der ser ud til at være tilbagevendende?

Jeg bruger de geometriske former som en klangbund for det naturalistiske. De geometriske figurer bryder og får motivet til at overlappe hinanden og smelte sammen.

Der er faktisk også mange fugle i din billedverden ?

Ja, jeg har brugt fugle som motiv i nogle af mine malerier; det er det fede ved maleriet, at alle motiver kan være interessante, og alt kan males og bruges til en billedmæssig fortælling.

Måske skal Lars selv stille det sidste spørgsmål?

Så vil jeg spørge Jens Bohr: Hvad betyder fugle for dig i dine værker?

Jeg tænker ikke på mig selv som en, der bruger fugle som motiv som sådan. De dukker bare næsten altid op.... også i mine billeder; selvom de ofte handler om noget andet almengyldigt fortællende.

Af Jens Bohr


Af Tom Jørgensen





Corner 2014
Praktiske oplysninger
Udstillingsperiode: 18. januar - 23. februar 2014.
Sophienholm
Nybrovej 401
2800 Lyngby
Tlf.: 45 88 40 07 - www.sophienholm.dk
Åbningstider:
Tirsdag-søndag kl. 11 - 17. Torsdag kl. 11 - 19.
Mandag lukket.
Offentlige omvisninger:
Søndag den 2. februar kl. 15.00.
Søndag den 16. februar kl. 15.00.

Omvisning for Corners Venner:
Fredag den 24. januar kl. 13.00.
Offentlig transport mod Sophienholm:
Bus nr. 191 fra Lyngby Station (mod Sorgenfri) minuttal 22 og 52
Bus nr. 191 fra Sorgenfri Station (mod Lyngby) minuttal 16 og 46

fra Sophienholm:
Bus nr. 191 mod Lyngby Station minuttal 26 og 56
Bus nr. 191 mod Sorgenfri Station minuttal 01 og 31
Program for fernisering - og frem.
Fredag den 17. januar
Kl. 14 – 18: Særarrangement for Corners Venner.
Kl. 18.00: Koncert med Chris Minh Doky.

Lørdag den 18. januar
Kl. 11.00: Sophienholm åbner dørene.
Kl. 13.30: Efter trompetfanfare af Gorm Hovaldt åbnes udstillingen af Lyngby-Tårbæk Kommunes borgmester Sofia Osmani og Allis Helleland, fhv. direktør for Statens Museum for Kunst.
Kl. 15.00: Hr. Kløft besøger Corner (Teatret Lampe).
Kl. 17.00: Koncert med Sandorff og Liebgott.
Sophienholm lukker efter koncerten.

Søndag den 19. januar
Kl. 11.00: Sophienholm åbner for alle.
Kl. 16.00: Annette Friisholm, blokfløjte, og Joost Schelling, barokharpe spiller renæssance- og barokmusik i Havesalen.
Udstillere
I år udstiller 31 Corner kunstnere:
Henning Andersen, Jens Bohr, Per Baagøe, Uffe Christoffersen, Daniel Enkaoua, Alba S. Enström, Helle-Vibeke Erichsen, Mogens Gissel, Bente Hansen, Gustav Hansen, Merete Hansen, Ole Prip Hansen, Finn Heiberg, Kjeld Heltoft, Tove Hummel, Jacob Jørgensen, Jens-Peter Kellermann, Kirsten Klein, Leif Madsen, Anne Marie Mejlholm, Anita Viola Nielsen,Egon Bjerg Nielsen, Mogens Nørgaard, Knud Odde, Martin Richard Olsen,Cathie Pilkington, Lars RavnMorten Skovmand, Hans Voigt Steffensen, Tong Wang og Claus Ørntoft. Derudover deltager 5 gæster: Linda Bjørnskov, Claus Handgaard, Lars Heiberg, Beinta Av Reyni og Heine Skjerning.
Musik på Corner
Alle koncerter på Sophienholm i udstillingsperioden er inkluderet i entreen til Corner 2014. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.
Fredag 17. januar kl. 18.00: Koncert med Chris Minh Doky på Staldloftet.
Lørdag 18. januar kl. 17.00: Koncert med Sandorff, Liebgott og gæster i Havestuen.
Søndag 19. januar kl. 16.00: Klassisk koncert med Annette Friisholm på blokfløjte og Joost Schelling på barokharpe i Havesalen.
Søndag 26. januar kl. 16.30: Klassisk koncert på Staldloftet med Jens Boje Hansen, fløjte, Elsebeth Tofte-Hansen, violin, Per Nørby Hansen, bratsch, Charlotte Poulsen Kragh, bratsch og Jens Tofte-Hansen, cello. Program: Fløjtekvartet i D-dur KV 285 af W.A. Mozart (1756-1791) og Fløjtekvintet i A-dur opus 51 nr. 3 af F. Kuhlau (1786 – 1832).
Lørdag 15. februar kl. 17.00 – 18.00: Koncert på Staldloftet med Josephine & the River Boys. Bluegrass musik med Josephine Börjesson (guitar og sang), Mattias Kjerrman (mandolin, dobro, violin), Kurt Johansson (guitar, banjo, mundharmonika) og Vagn Abel (akustisk bas).
Børn på Corner
Igen i år inviterer vi udstillingens yngste gæster til at udforske kunsten på særlig vis og deltage i en konkurrence om et kunstværk. Børneprojektet er udarbejdet af Sofie Riisgaard og Kirsten Maria Skovhøj - Tak for det. Interesserede børn og forældre kan henvende sig salgsbordet på Staldloftet.









AF PERNILLE BORENHOFF
I 2014 er der ingen lokale kunstnere repræsenteret, når Corner udstiller på Sophienholm. Det betyder dog ikke, at man ikke skal lægge vejen forbi årsudstillingen, der givetvis vil være et tilløbstykke som altid. Ikke mindst til ferniseringen, der siden dengang, hvor Corner udstillede på Charlottenborg i København, altid har været en ‘københavnerbegivenhed'.
Som normalt er det fortællingen, der er i fokus hos Corner, udtrykt i skulptur, maleri, tegning, fotografi og installation – kort sagt, alle materialer og teknikker er i brug, når Corners kunstnere fortæller.
31 af de udstillende kunstnere er egne medlemmer fra Danmark, Sverige, Kina, England og Frankrig. I år er der desuden blevet inviteret fem yngre danske kunstnere til at gæsteudstille. Det er Heine Skjerning, Claus Handgaard, Lars Heiberg, Linda Bjørnskov og Beinta Av Reyni. Tre af dem har en baggrund fra Akademiet i København, en kommer fra det jyske og en er autodidakt fra en færøsk familie, der har leveret dygtige kunstnere i generationer.

400 værker
Alle Sophienholms lokaliteter er taget i brug til udstillingen. Både ude og inde. For det kræver plads at vise de 400 værker, som kunstnersammenslutningen præsenterer.
I Norskehytten udstilles i år et af resultaterne fra efterårets mini-Corner ”Kunstnermøde i Vendsyssel”.
På Hjørring Grafiske Værksted udførte Jens Bohr, Finn Heiberg, Kirsten Klein, Peter Max-Jakobsen, Anne Marie Mejlholm, Marit Benthe Norheim, Knud Odde, Lars Ravn, Carsten-Schmidt-Olsen, Gorm Spaabæk, Ole Terløse og Claus Ørntoft 12 grafiske værker, der nu for første gang præsenteres samlet.
Igen i år inviterer Corner udstillingens yngste gæster til at udforske kunsten på særlig vis og deltage i en konkurrence om et kunstværk. Børneprojektet er udarbejdet af Sofie Riisgaard og Kirsten Maria Skovhøj.



Figurative fortællinger på Corner 2014

Kunstnersammenslutningen Corner afholder sin traditionelle store årsudstilling med nye værker på Sophienholm i Lyngby fra 18. januar til 23. februar 2014.
Fortællingen er som altid hos Corner i centrum. På Sophienholm vil blive fortalt i skulptur, i maleri, i tegning, i fotografi, i installation – kort sagt, alle materialer og teknikker er i brug, når Corners kunstnere fortæller. Udstillingen er som altid sammensat af kunstnerne selv. Der præsenteres ikke et overordnet tema, men en mangfoldighed af syn for livet.

31 af kunstnersammenslutningens egne medlemmer, fra Danmark, Sverige, Kina, England og Frankrig, samt fem gæstekunster udstiller over 400 nye værker i de mange små lokaler. Op til udstillingen kan flere af kunstnernes forberedelser ses på Corners facebook.

Gæsterne i år er fem yngre danske kunstnere: Heine Skjerning, der arbejder stedspecifikt i et forenklet billedsprog, Claus Handgaard, der skubber til billedtraditionen ved sin åbenlyse brug af mere trivielle (end klassisk kunstneriske) virkemidler og Lars Heiberg, hvis univers er præget af alle de små ting, vi alle sammen oplever i hverdagen. Piktogrammer, emballager, møbler, dagligdags inventar. Derudover deltager to kvindelige kunstnere: Linda Bjørnskov, som i legen med formelle maleriske virkemidler også tilføjer nye i sine malerier, der hver har sin egen kolorisme. Og endelig Beinta Av Reyni, der inden for temaet ”Frames” undersøger ompolarisering, beskæring og rammens betydning, helt konkret og som metafor.

Alle inviteres de til at bidrage med nye grafiske, maleriske og konceptuelle værker inden for den figurative kunsttradition. Deres kunstneriske uddannelse spreder sig bredt: tre har baggrund fra Akademiet i København, en kommer fra det jyske og en er autodidakt fra en færøsk familie, der har leveret dygtige kunstnere i generationer. Yderligere præsentation af vores gæster kan ses på Corners hjemmeside.

Frugter af et kunstnermøde
I Norskehytten udstilles i år et af resultaterne fra efterårets mini-Corner ”Kunstnermøde i Vendsyssel”: På Hjørring Grafiske Værksted udførte Jens Bohr, Finn Heiberg, Kirsten Klein, Peter Max-Jakobsen, Anne Marie Mejlholm, Marit Benthe Norheim, Knud Odde, Lars Ravn, Carsten-Schmidt-Olsen, Gorm Spaabæk, Ole Terløse og Claus Ørntoft 12 grafiske værker, der nu for første gang præsenteres samlet.

Musik m.m. på Corner
Også i år byder udstillingen på en række koncerter: Jazz med Chris Mink Doky, bluegrass og flere klassiske koncerter. Det samlede musikprogram kan ses på Corners hjemmeside www.corner.dk.

Sophienholm
På Sophienholm i de naturskønne omgivelser med udsigt over Bagsværd sø kan også ses Cobra-loftet, som i 1949 blev udført af Asger Jorn, Egill Jacobsen og Carl-Henning Pedersen. På stedets restaurant kan man nyde kaffe eller frokost.

Kunst på nettet
Under udstillingen vil alle kunstværkerne kunne ses på Corners hjemmeside www.corner.dk. På lige fod med udstillingen på Sophienholm er kunstværkerne, der vises i kunstnernes butikker, også til salg.

På Corner 2014 udstiller: Henning Andersen, Jens Bohr, Per Baagøe, Uffe Christoffersen, Daniel Enkaoua, Alba S. Enström, Helle-Vibeke Erichsen, Mogens Gissel, Bente Hansen, Gustav Hansen, Merete Hansen, Ole Prip Hansen, Finn Heiberg, Kjeld Heltoft, Tove Hummel, Jacob Jørgensen, Jens-Peter Kellermann, Kirsten Klein, Leif Madsen, Anne Marie Mejlholm, Anita Viola Nielsen, Egon Bjerg Nielsen, Mogens Nørgaard, Knud Odde, Martin Richard Olsen, Cathie Pilkington, Lars Ravn, Morten Skovmand, Hans Voigt Steffensen, Tong Wang og Claus Ørntoft.



Corners kunstnere 2014

Henning Andersen
Elisabeth Bergsøe
Jens Bohr
Per Baagøe
Uffe Christoffersen
Maja Lisa Engelhardt
Daniel Enkaoua
Alba S. Enström
Helle-Vibeke Erichsen
Mogens Gissel
Bente Hansen
Gustav Hansen
Merete Hansen
Ole Prip Hansen
Finn Heiberg
Lars Heiberg
Kjeld Heltoft
Berit Hjelholt
Tove Hummel
Edith Isaac-Rose
Ole Sylvest Jacobsen
Claus Handgaard Jørgensen
Jacob Jørgensen
Jens-Peter Kellermann
Pontus Kjerrman
Kirsten Klein
Janne Klerk
Leif Madsen
Anne Marie Mejlholm
Ulrik Møller
Anita Viola Nielsen
Egon Bjerg Nielsen
Hanne Sejrbo Nielsen
Mogens Nørgård
Knud Odde
Martin Richard Olsen
Celia Paul
Cathie Pilkington
Lene Rasmussen
Lars Ravn
Paula Rego
Morten Skovmand
Hans Voigt Steffensen
Oddvar Torsheim
Hanne Varming
Tong Wang
Claus Ørntoft
Anders Åberg


Interview & PortrætCornerudstilling på Sophienholm - interview med Lars RavnCorner – en kunstsammenslutning INTERVIEW19. januar 2015
Af Laura Renée Lucht RasmussenEn kunstnersammenslutning er en form for forening, bevægelse eller broderskab skabt på tværs af samtidige kunstnere med en særlig samhørighed. Det er et gammelt fænomen, som har haft varierende formål, men overordnet kan forklares som et kunstnerisk fællesskab, der kuraterer egne udstillinger og styrer egen økonomisk ledelse.For at få større indsigt i hvad det vil sige at være en del af et sådan kunstnerisk fællesskab, har jeg kontaktet et af medlemmerne af en af Danmarks største nuværende kunstnersammenslutninger.Kunstnersammenslutningen Corner blev stiftet i 1932 og udstillede på det tidspunkt i deres egen Corner-bygning i indre København. Sammenslutningen har siden da været i konstant udvikling og tæller i dag 48 kunstnere. Corners udvikling fortsætter med et spring ind i det nye år på Sophienholm kunstmuseum i Lyngby. Udstillingen skal forsøge at skabe dialog mellem dansk nutidskunst og kunstnerkollegaer fra udlandet. Skulptør og kunstmaler Lars Ravn bidrager med værket Selfier, når Corner indtager Sophienholms intime lokaler.
Foto: Lars Ravn, Corner, 2015 En individuel tilgang For Lars Ravn er betydningen af en kunstnersammenslutning flertydig. Det afhænger af hvilken kunstner man spørger:”Hver kunstner vil have sin egen forklaring og tilgang til en sammenslutning, men overordnet handler det om fællesskab, at løfte i flok og være i dialog med kollegaer. I dag har Corner udviklet sig til mere end bare en privilegeret salgsudstilling. Vi udstiller jo til januar i fine, men også ydmyge lokaler på Sophienholm. Derudover laver vi fællesarrangementer, som at sejle med museumsskibet Rylen, lave grafiske udstillinger i denne sammenhæng, og rejser til både Kina og Vendsyssel, for at deltage i fælles kunstneriske dialogprojekter".Ifølge Lars Ravn er en kunstnersammenslutning en individuel sag, som afhænger af hvad den enkelte kunstner lægger i fællesskabet.
Foto: Janne Klerk, Corner, 2015 Samarbejde og opbrudDen flertydige tilgang til en kunstnersammenslutning er også at finde i Corners historiske udvikling. I 1936 blev de to grupper, Høstudstillingen og Corner, slået sammen, efter enighed om at én stor, fælles udstillingsgruppe havde større slagkraft i offentligheden. Diskussioner om det kunstneriske udtryk forårsagede dog et brud, efter 6 års samarbejde. Corner fortsatte i en naturalistisk stil, mens Høstudstillingen trak i en mere abstrakt retning, som efterfølgende skabte rammerne for dannelsen af sammenslutningen Cobra. Kunstnersammenslutninger har oftest en dynamisk udviklingsproces, som både kan skabe blomstrende samarbejde, men som også kan ende i modstridende synspunkter og opbrud. Praktisk og mentaltLars Ravn uddyber de praktiske og mentale elementer i Corner:”Praktisk er det bare nemmere at deles om udfordringerne og goderne. Vi har et sekretariat man kan henvende sig til, en forretningsfører, en fælles hjemmeside osv. Mentalt er det garanteret meget forskelligt. Jeg selv synes det er spændende at skabe nye muligheder for kunstnere, og så længe vi er i dialog har vi mulighed for at gøre det i Corner".Kunstnersammenslutningen Corner er med sine 48 medlemmer lige nu Danmarks næstestørste af slagsen. Sammenslutningens kunstneriske udførelse er stor, lige fra maleri, film og foto til installationskunst, men fælles er deres fokus på den fortællende kunst, hvor kunstværket kan give en umiddelbar sanselig oplevelse.Og for Lars Ravn giver Corner altså også muligheder - fællesskaber, dialoger, rejser, og ikke mindst kunstnerisk udvikling:”Man vokser, får nye erfaringer og udfordringer. En sammenslutning begrænser ikke kunstnere - det gør de selv. Tvært imod giver en kunstnersammenslutning som Corner et rum, hvor man kan udvikle både sin egen kunst og sig selv".
Foto: Uffe Christoffersen, Corner, 2015 Ideologisk dialog En kunstnersammenslutning gemmer også på mere end blot praktiske og mentale elementer for den enkelte kunstner. I et sådant kunstnerisk fællesskab opstår der også rum for ideologisk dialog. Lars Ravn forklarer:”Vi diskuterer både ideologiske kunstspørgsmål og meget, meget andet. Vi har for eksempel mange snakke om den kunstneriske formidling. Lige nu vil vi gerne tilbageerobre en del af formidlingen fordi vi finder den akademiske løsning for snæver, ja næsten højrøvet. Vi mødes efter en fernisering og gennemgår udstillingen positivt og i fællesskab. Således får hver kunstner mulighed for at udtrykke sig til sine kollegaer, om hvad det er de har præsteret til dette års udstilling. Det bliver så en del af grundlaget for vores videre formidling til kunstforeninger og andre grupper. I disse år skriver vi også selv artiklerne om kunst og gæster, for at holde formidlingen i et sprog der også kan forstås uden akademisk grad i litteraturformidling eller lignende. Men vi har også fået et miljø hvor vi kan snakke rent fagligt om farven, stoffet, kompositionen, fortællingen og den slags dialog bliver jeg i hvert fald aldrig helt færdig med". CobraKunstnersammenslutninger har historisk set haft stor indflydelse på dansk kunst i det 20. århundrede. Den international kunstnersammenslutning Cobra prægede i særdeleshed den danske kunstscene i årene 1948 til 1951, og rummede blandt andre de danske kunstmalere Asger Jorn og Carl-Henning Pedersen. Et af formålene med denne avantgardistiske kunstnersammenslutning var blandt andet at eksperimentere med kunstens grænseløse frihed, her i blandt den spontane abstraktion. I 1995 åbnede Cobra museet i Amstelveen i Holland for at viderebringe bevægelsens kunstneriske udtryk til eftertiden.
Foto: Lars Heiberg, Corner, 2015 Kunstnerisk dialogI Danmark har vi en rig tradition for kunstnersammenslutninger. Et fænomen, som både sætter skub i den individuelle udvikling og i en større kunstnerisk strømning. Corner er en del af en helt speciel kunstkultur, som er skabt og videreudviklet af danske billedkunstnere.Fra den 17. januar til den 22. februar kan man møde den kunstneriske dialog, når Sophienholm præsenterer et udvalg af sammenslutningens nutidskunst.

------------------------------------------------------------------------


Kulturformidleren Poul Brasch har tilføjet 18 nye billeder.
21. januar kl. 07:53 · Redigeret ·
Sophienholm / Nybrovej 401. / 2800 Lyngby
Gruppe: CORNER
Åbent: 17. jan - 22. februar 2015
Jeg har været medlem af Corners Venner i et utal af år...kan ikke huske hvor mange. Jeg ved at nu er det et nyt år, når girokortet lander i postkassen fra Corners Advokat/Forretningsfører. Jeg betaler det troligt. Ser i kataloget om de også har bogført mig i år i den lange række af venner. Og det er jeg. Så smiler jeg glad. Alt er som det plejer.
Alt er som det plejer. Kendetegnet med "Corner" at det er en stabil, bundsolidt og klassisk gruppe. Der er langt imellem -at det virkelig ringer - jeg vil endda gå så langt...at en del af kunstnerne ikke har været inspireret af noget nyt i rigtig mange år. De har ikke flyttet sig. De har ikke set sig om. Måske er det alderen...måske er det bare rart at blive der hvor man altid har været. Det kan bestemt også være en kvalitet.
Derfor er det også godt, at der er nogle "unge vilde" i blandt. Unge og unge, så yngre....stadig med lidt mod på penslen eller hvad de nu udtrykker sig med. Der er hovedvægt på det klassiske figurative/landskabs maleri. .
Jeg er mest til de yngre malere i Corner.
-Var især glad for at Knud Odde hængte så godt og at han er kommet godt med igen, de forrige år har haltet lidt.
-Anita Viola Nielsen, hun kan noget med den pensel og farver, at de næsten skyr malefladen og det bliver til meget spændende landskaber.
-Ulrik Møller maler smukt, småt og dyrt. De værker er så stille, at man knap nok tør trække vejret eller rasle med Dankortet..
-Tove Hummel både maler og arbejder med det 3D. Synes bedst om de smukke kvinde buster.
- Lars Heiberg, ser vores almindelige verden gennem et flter...det kan være et rødt , måske et blåt...og så bliver alt i blåt, lige efter bogen. Det ser godt ud.
-Finn Heiberg, hænger stort og flot. Han ved ingenting om perspektiver og det er hans særkende, plus en dejlig råmat farvepalet. Kan godt lide.
-Alba S. Enström..den rigtige vilde...når ikke rigtig ud over kanten i år. Malerierne mangler hans genialitet...men de små tegninger i overflod...er ganske underholdende.
-Uffe Christoffersen..tigermaleren...hvornår er der nogen der stopper ham, løfter armen fra den ridsede vinylplade? Jeg er gået træt i tigere for mange år siden...er han ikke selv? Personligt faldt jeg for en enkelt tiger...det kunne være sjovt at se Uffe Christoffersen skifte motiv..bare for sjov Humørikonet smile
-Jens Bohr...han går rent ind hos mig. Han er en kunstner med alle sanse apperater ude, en kloning mellen Johannes Larsen, Ib Spang Olsen, Knud Odde og Hans Oldau Krull. Nej, han er sin egen. Han laver små geni værker og har et dejligt rum, et lille bitte et, hvor man kan gå på opdagelse i timer. Dejlige overkommelige priser.
-Lars Ravn, Corners Kanin avler...de er overalt. Meget søde og så er det sagt.
-Tong Wang..ikke den store maler, rent teknisk, lidt for stift, lidt for pænt, selv om han måske selv synes, at der kravlede jeg ud over kanten...men faktisk var han godt med i år. Spændende værker.
- Nyt medlem er Anne Sofie Melgaard. Jeg er ikke til blomster motiver, men disse værker er grebet helt anderleds an....overgiver mig.
- En kineser er der også, Kong Longzhen....fine mindre og skarpe værker. Pænt salg, Det kunne jeg godt forstå.
Norske Hus med installation af Per Baagøe...turen derud er dejlig, men det var ikke værd at gå efter. Undskyld. Det så hjælpeløst ud og helt uden motivation.
Der er mange kunstnere og jeg har slet ikke nævnt alle, men jeg har lige beskrevet dem som faldt mig for.
Kort og godt. Corner har masser at byde på i år. Som det plejer, dejligt med gode sidespring. Var dejligt underholdt.