Foto collagen

Den iturevne idyl om collagen
Lars Heiberg præsenterer en serie af affotograferede collager.
Her bevæger kunstneren sig fra et medie - collagen, til et andet - fotografiet.
Collagen er sammensat af udrevne billeder fra diverse bolig- og livsstilsmagasiner,
der omhandler en idylliseret verden.
Denne opsatte og idoliserede verden river Heiberg itu og gendanner,
og skaber derved en ny æstetik. Han fragmenterer fantasien og skaber nye fantasier på et andet niveau. Livsstilsmagasinerne repræsenterer drømme, der får folk til at forbruge og som prædiker individualiteten, men som medvirker til, at alle ligner hinanden.
Når det kommer til stykket, er der jo ingen der har lyst til at være anderledes.
Stilen i collagen er, med kunstnerens egne ord, en smule kikset Udtrykket præges af en barnlig naivitet, men tilstræber alligevel en vis æstetik, der står frem i dens helhed.


Livets mønster om maleriet
Heibergs malerier er oftest menneske-tomme scenarier, typisk i bolig-kvarterer. Her skildrer han den oplevede ensomhed man kan føle som betragter. Ofte er det et vue ud af et vindue eller et vue udefra og ind – måske et ønske om at inddrages pga. visheden om livet bag vinduerne.
Heiberg skelner opløsningen mellem inde og ude, det private og det offentlige rum. Hans malerier er ofte 2 billeder oveni hinanden, hvorved han ønsker at påpege, og udviske, forskellen mellem det offentlige og det private rum.
Den maleriske stil i Lars Heibergs malerier er ofte meget ornamenteret. Ornamenteringen forklarer kunstneren som et slags ”livets mønster”. Som illustreret i det udstillede blå/hvide maleri , hvor malingen synes at være påført med en malerrulle dyppet i en særlig tryllemaling, hvor der for hvert strøg bliver åbenbaret mere og mere af en historie. Maleriet repræsenterer et vindue. Et vue ind til en anden verden.
En verden af fragmenterede, blå og brune mønstrer, der giver et billede af et menneskes liv.

/Marie Christine Jacobi







I hver sin verden
AF AF DORTHE RUGAARD JØRGENSEN

Galleri Rhizom er rammen om et kunstnerisk møde mellem Eric R. Fajardo og Lars Heiberg.
Galleri Rhizom,

Studsgade 42, Århus:

HEATWAVE


Lille og overskuelig, uden særlige udsving eller dristige satsninger, men med stof til både synssans og eftertanke. Sådan kan man beskrive den nye udstilling på Galleri Rhizom, som har sat et kunstnerisk møde i stand mellem de to unge kunstnere Eric R. Fajardo og Lars Heiberg.

I galleriet, hvor der ofte gives plads til vilde eksperimenter i den mere utilgængelige genre, hænger der noget så trygt og velkendt som malerier, tegninger og fotografier på væggene. Ganske vist virker det underligt, at en stor del af galleriets gulv er fyldt med små, kulørte golfbolde, ligesom flere malerier og tegninger breder sig fra et lille hjørne ud over væggen som et tapet, der følger sine egne love.

Eric R. Fajardo er vokset op i Panama og viser fotografier med situationer fra en religiøs og politisk kultur med store, sociale uligheder. Fotografierne afslører et skarpt blik og en fin æstetisk fornemmelse for det visuelle, der spiller sammen med en konceptuel brug af fotografiet som både billedflade og objekt. Som fotografiet "Playground", der viser en ung mand, der kaster med sten på gaden under en demonstration. På galleriets gulv bliver sten til golfkugler, et billede på kontrasten mellem fattig og rig.

Lars Heiberg viser nye malerier og tegninger, som indgår i en slags fælles collage. De mønstermyldrende malerier og små, humoristiske papirnusserier hænger tæt sammen med hans øvrige produktion af papmøbler og kulisseagtige installationer.

Fælles front

Det småborgerlige villaparadis med alle dagligstuens velkendte ikoner - lænestolen, TV-apparatet, dannebrogsflag og juleplatter - toner frem for det indre blik som et mentalt billede. Malerierne anklager dog ikke parcelkulturen med en udenforstående og bedrevidende stemme. De kunne let snige sig ind i stuerne derhjemme og finde en diskret, dekorativ plads på hessiantapetet mellem kronhjorte og billedrør, som listige kommentarer til vores daglige tryghedsnarkomani og snæversyn.

Ved første øjekast hører de to kunstnerens værker til i hver sin verden, den ene barsk og fuld af kontraster, den anden smålig, frustrerende og tryg til det kvælende. Men de danner fælles front i deres underfundige, flertydige måde at kaste et på én gang kritisk og kærligt blik på den kulturbaggrund, de hver især kender så godt.